Forår, tak <3

forår

 

Jeg er så træt af vinter-agtigt tøj og har købt mine yndlingsbukser fra Malene Birger – i blå. Det er lidt vildt, synes jeg.

Mange lader Teodosius-bukserne (det hedder modellen) være hængerøvsagtige. Jeg bruger dem højtaljede, så de får et 60er agtig look og mine ben bliver laaaange.

Jeg sætter dem sammen med den lækreste bomuldsskjorte fra HM. Skjorten knapper jeg helt op i halsen.  Sætter farvede højhælede til eller et par herresko. Ønsker mig et par hvide herresko.

Sommerfuglene er ørestikkere fra ASOS.

forår
by judilfinderup featuring By Malene Birger pants


Cath Kidston stud earrings
145 DKK - asos.com

By Malene Birger pants
1.275 DKK - bymalenebirger.com

H&M Shirt
175 DKK - hm.com
posted by Judi in Uncategorized and have Comments (2)

Det perfekte match

Hop i din pyjamas og tag stilletter på, så matcher du forårets tendens med mønster-match (faktisk har jeg haft det på en nytårsaften i 1980érne. Lys silkepyjamas, lys blazerjakke og laang perlekæde – uf, jeg var smart)

Hvis du synes, flere af de sæt jeg viser er for dyre, så er der masser af muligheder for at finde nogle langt billigere.
Det behøver ikke være mønster fra samme mærke. Du kan sagtens mikse fx blomsterprint fra Zara med blomsterprint fra Designers remix.

Du behøver ikke låse dig fast på at bruge alle delene samtidigt.

 


Fra oven: Baum und Pferdgarten x 3,

Stella McCartney, Wood Wood

Designers Remix x2

InWear sæt + skjorte

Filippa K top og bukser

Closed skjorte og bukser

3.1 Philip Lim, Designers Remix

Zara x 2

Acne, Topshop

Dette var bare et lille udsnit af hvad der findes i butikkerne af sæt lige nu.

Tør du prøve?

KH Judi

posted by Judi in Uncategorized and have No Comments

Hurtig levering – uden høje hæle

Det er så mega-flot med høje hæle. Det løfter ethvert outfit, løfter kropsholdningen, røven og attituden. Men det dur bare ikke, når man går meget og ofte skal gå hurtigt. Det gør jeg. Hver dag.

Måske synes du skoen ser klodset ud. Det gør den slet ikke i virkeligheden. Jeg bruger endda str. 40.

Jeg har ikke særlig lange ben, så derfor er mit yndlingsfodtøj til hverdag plateausko og plateaustøvler. Det giver lige de 4-5cm længere ben.

Sidste forår købte jeg verden bedste sko, grønne “flatforms” fra Shoebiz. De er flotte og passer til både bukser og kjole/nederdel.

Så stod jeg og havde brug for nye sko til mit arbejde, og tænkte: De må da være på udsalg. Men det var de ikke. Shoebiz lader modellen gå videre.
Det er ikke fordi de er specielt dyre, 799 kr, men jeg ville gerne have rabat! Hvem vil ikke det ;)

Fandt dem heldigvis hos ILoveShoes til 509 kr med gratis fragt, og købte dem!!
To dage senere kostede de 799 kr. Hvad skete der lige der? Måske fandt de ud af, at alle andre butikker kørte dem videre.

 

Nå, men KØB dem for hæwled, hvis du kan lide et par behagelig sko, som går til det meste.

 

PS Du kan få skoene leveret gratis med GLS - helt uden om posthuset. Pakken bliver leveret til din nærmeste kiosk, benzintank, renseri…
Kan på det varmeste anbefale ILoveSHoes!!!

PPS Bliver lige nødt til at sige, at mit yndlingsmærke, Sonia Rykiel, også har flatforms i deres kollektion i denne sæson. Der bliver de brugt med både feminine kjoler og nederdele. Svenske ACNE gør det samme.

PPPS Shoebiz’ sko vejer ikke særlig meget. Det gør mange andre sko, som ligner. Lad være med at købe de tunge, dem bliver du træt af.

posted by Judi in Uncategorized and have No Comments

Skal vi dele?

Stylist på Instagram

Stiltjek på Instagram

Nogle gange om ugen lægger jeg billeder på Instagram. Det er billeder af ting og mennesker jeg ser på gaden, oplevelser, sjove skilte. Men jeg tager også billeder af tøj jeg har købt, fundet, fået eller genfundet.

Er du på Instagram?

Hvis du vil følge mig, så hedder jeg JudiLFinderup. Hvad hedder du og hvad tager du billeder af? Skriv dit instagram-navn og jeg følger dig. Glæder mig til at se billeder fra din verden.

KH Judi

posted by Judi in Uncategorized and have No Comments

Er dit skab en rodebutik?

Forestil dig, at du gik ind i en dyr butik, hvor alt tøjet hang på grimme renseribøjler, plasticbøjler, ødelagte bøjler med logo fra Tøjeksperten eller fra en forhenværende jysk dametøjsforretning.

Ville du have lyst til at give mange penge for det lækre tøj?

Jeg ville automatisk få en følelse af genbrugsforretning, og tro jeg var gået forkert. Nu kan jeg ellers godt lide genbrugsforretninger, men der forventer jeg at tøjet er brugt og at jeg får det billigt.

Hvordan har du indrettet din garderobe?
Har du indrettet den som rodebutikken eller som den lækre og indbydende butik? Kunne det ikke være dejligt, at når du hver dag kigger ind i dit klædeskab, så er  der ro og orden. Det kan godt være at dit tøj ikke er nyt, men det virker bare lidt mere lækkert. Det behøver ikke være så svært.

Mit råd til dig!
Smid alle dine gamle bøjler væk og invester i nogle nye. Det gør en kæmpe forskel for den måde dit tøj tager sig ud på.
Så har du også lejligheden til at få kigget lidt på det du gemmer på. Hvis du så stryger det også, arhmen så vil der ikke være et øje tørt.

KH Judi

PS bredden på bøjlerne er vigtig. Hvis du ikke har meget skabsplads, så lad være med at købe de allerbredeste bøjler på markedet. På billedet ovenover ser du en bøjlestang med mit arbejdstøj. Bøjlerne er ekstremt brede, men det er der plads til. Pladsen ville være dårligt udnyttet i et skab, hvor jeg ville have brugt nogle tyndere.

PPS Jeg kan stadig bookes til garderobetjek, hvis du vil have hjælp til at genopdage dig selv og din garderobe.

posted by Judi in Uncategorized and have Comments (6)

Har du husket bh og trusser?

Hvornår har du sidst ryddet op i dit undertøj?

Jeg har ryddet op i mit i dag, og selvom jeg smed en del væk i foråret, så har jeg alligevel smidt en hel bæreposefuld væk.

Her er nogle råd du kan følge, hvis du gerne vil være velklædt indenunder tøjet også (og undgå alt lige fra hovedpine og rygsmerter til røde mærker og slappe bryster):

  • Lad være at vænne dig alt for meget til dit undertøj, så ser du nemlig ikke, hvor slidt det er blevet.
  • Lad være med at gemme det, bare fordi det var dyrt. Det er fx bedre at have tre velsiddende, lækre BHer end ti trætte.
  • Gem ikke noget, der ikke har den farve, som det havde oprindeligt. Af samme grund køber jeg sjældent helt hvidt undertøj, for det bliver hurtigt grimt, synes jeg.
  • Tjek at alt passer, før det får lov at komme ned i skuffen igen.
  • Suppler op! Der er udsalg lige om lidt, og der er undertøj det, som du kan spare flest penge på.
    VIGTIGT! Kend din sande BH-størrelse, før du kaster dig ud i udsalgsskattejagten. Ellers er du lige vidt.

    Kærlig hilsen og tits up!
    Judi

PS Det er også tilladt for mænd at rydde ud i deres undertøjsskuffe! Det er der mange, der vil sætte pris på!

posted by Judi in Uncategorized and have No Comments

Ingen regler uden undtagelser

Jeg taler ofte om, at man skal købe tøj, der passer til den størrelse man har.
Hvis du er en str. 40, så køb en str. 40. Er du en str S, så køb str S.

Men en gang i mellem er det ok at købe noget, der er i en “forkert” størrelse
- fx når det drejer sig om toppe, du skal have på under noget andet.

En forkert top dræber kjolen
Hvis en top ikke sidder super-stramt under en kjole, så ødelægger den looket, som bliver alt for hyggeligt på en kedelig måde.
Så hvis du vil have en top på under din kjole, så køb en meget stram en af slagsen.

Jeg er normalt en str. 40/L, men jeg køber toppe i str s!

Materialet er vigtigt!
Det er heller ikke ligegyldigt, hvilket materiale din top er lavet af. Det skal helst være så tyndt som overhovedet muligt, for en tyk bomulds-basistop, trækker også det elegante ud af resten.

Jeg har lige fået den klassiske MI kjole fra Tiger of  Sweden. Den har jeg skrevet om før, men denne gang er den blå, på en retro-stewardesse-måde.

Mine arme er lidt for vinteragtige pt, så jeg vil have noget under. Jeg gik i Message på Østerbrogade, og købte to af MbyMs toppe – en mørkeblå og en hvid. 2 stk for 300 kr.

Toppen fra MbyM er lavet af 95% økologisk micromodal og 5% elastan.
Modal er et naturprodukt, som minder om viscose – blødt og lækkert. Elastanen får toppen til at sidde helt tæt og gør, at den holder farven.

Her ser du kjolen. Kom ind i Companys Original på Strøget og prøv den i mørkeblå. Den er SÅ flot!

KH Judi

posted by Judi in Uncategorized and have No Comments

Smukke kjoler (til jul)

Jeg må godt skrive noget med jul, for i dag er der to måneder til juleaften.

Apropos indlægget fra mandag, så er her nogle kjoler, som er ordentligt produceret, økologiske, smukke og samtidig har en god pris. Det er da et scoop.
Nu er det jo ikke kun fordi bæredygtighed for mig handler om økologi, men også om, om tøjet er i så god kvalitet, at det kan bruges i mange år.

Har du før købt kjoler fra People Tree (kan også købes hos danske www.fairtrends.dk)? Hvis du har, så vil jeg gerne høre om dem! Hvordan reagerer de på slid, vask, rens?

Nå ja, så vil jeg også gerne have disse to :) (BEMÆRK! Alle kjoler koster mellem 700kr-1000 kr. )
Tjek dem ud på www.peopletree.co.uk og www.fairtrends.dk  Du kan også købe bluser, strik, bukser osv på begge sider.
KH Judi

posted by Judi in Uncategorized and have No Comments

Snydekjoler og yndlingssangen (sidst i indlægget)

Jeg sad lige og kiggede i det nyeste nummer af Costume. I bladet kan du se, hvordan det er in med kjoler med optisk bedrag. De fleste af dem er panel-kjoler og helst sort/hvide som min. Det der bare slog mig var, at de alle sammen var MEGAdyre – altså i 4-5000 kr klassen. Og helt ærligt, det behøver de jo ikke koste for at være flotte og i god kvalitet.

Her ser du fire slags. De to øverste er fra Topshop til omkring 550 kr. Den grå/sorte er fra French Connection til 900 kr. Den sorte fra Karen Millen til ca. 1800 kr. Kjolerne er sjove, godt blikfang og skjuler lige sidebenene lidt. Det er jo helt ok i mit tilfælde. Hvad synes du om dem?


Og så får du lige en sang som jeg hører på repeat for tiden. Jeg elsker Adele og jeg elsker hele James Bond-universet (og også Daniel Craig). Så jeg er meget tilfreds med den nye Bond sang. Filmen har premiere på fredag. Så kan du jo tage en stram kjole på, som dem ovenfor. Det vil passe godt til temaet.

posted by Judi in Uncategorized and have Comments (4)

Ser min røv stor ud i de her bukser?

JA, det gør den. Og de giver dig tilmed en mild form for ble-røv.

 

Ja, undskyld til dem af jer, der synes de er supercool, men vi behøver jo ikke være enige. Der er sikkert også mange af de ting jeg skriver om, som heller ikke lige falder i din smag.

NÅ, men grunden til at jeg viser bukserne, er for at skrive lidt om, hvor stor en magt branding/mode/trends kan have.
Kan vi ikke godt blive enige om, at disse bukser til 1299 kr INTET godt gør for nogen kvindekrop? Eller hvad?

Vil du være med i klubben?
Modefirmaer sælger drømme. De arbejder intensivt med branding, så deres designs når den specifikke målgruppe, de satser på. Mange af os køber ubevidst den historie, som matcher os bedst. Ikke kun i forbindelse med tøj-køb, men også madvarer, bil, ferie osv.

Jeg tror, disse bukser når en kvinde som gerne vil være lidt punk-fuck-you-agtig, og derfor vælger at være ligeglad med (eller lukker øjnene), om de rent faktisk er klædelige.

Det kan også være, at veninderne/arbejdskollegerne går i dem, eller der er en bestemt cool salgsassistent, som når køberens indre drøm om vildskab.
Det virker i hvert fald, for disse bukser sælger virkelig godt.

Den går sgu ikke i Jylland
..sagde en kunde til mig forleden, hvor hun så en nulret striktrøje fra Acne.

Trøjen har en smuk farve, men var en lignende trøje i mit klædeskab, så ville man se mig sidde med en engangsskraber og forsigtigt fjerne al fnuller. Så ville den jo se ny ud igen ;-)

Fik jeg sagt den koster 1600 kr?

For tiden kan man også købe trøjer, som ser ud som om de henholdsvis er blevet angrebet af møl, har tilhørt automekaniker, eller er blevet klippet lidt i.

Den drøm køber jeg
Det kan godt være at jeg er kedelig og klassisk i nogen øjne, men jeg kan altså bedste lide tøj, der ser plejet og rent ud og får min krop til at se fantastisk ud. Du behøver heldigvis ikke være enig. Jeg køber drømmen om at se kvindelig, klassisk underspillet sexet, og overskudsagtig ud. Det er jeg nemlig ikke altid, men tøjet giver mig altid et lille boost i den retning. Så drømme kan godt blive til virkelighed :-)

Hvilken drøm køber du?

KH Judi

posted by Judi in Uncategorized and have Comments (4)

Nye konstellationer -nyt liv

En af de ting jeg elsker mest ved mit job som personlig stylist/ Personal shopper, er, og har altid været, når jeg kan kombinere to gamle/billige/kedelige stykker tøj og få en ny og bedre version ud af dem.

Det er grundkernen i den måde jeg udfører garderobetjek på, men også en sjov og inspirerende leg jeg har, når jeg shopper med mine kunder. Det er dér, hvor man sparer penge. Det er dér, hvor ‘det med tøj‘ bliver sjovt.

Minus og minus giver plus
Se på billedet ovenfor. Striktrøjen er fra InWear og egentlig lidt kedelig, når den bare hænger. Toppen med perlekraven (fra Saint Tropez) er flot, men en anelse billig i materialet. Se, hvad der sker, når de to sættes sammen.

I dag har jeg brugt striktrøjen med en hvid skjorte og en broche som butterfly. Perletoppen kan bruges som festtop. Den er uden ærmer.

Har du ting i DIN garderobe, som kan få nyt liv, hvis de kombineres på en ny måde?

KH Judi

posted by Judi in Uncategorized and have Comments (2)

Så blev jeg lidt kreativ

Den gør ikke noget godt for mig. Ufatteligt, at den har overlevet.

Den her silkekjole er gammel. Måske 8 år gammel. Den har aldrig været helt god til mig – det er noget med farverne. Men alligevel har den på mystisk vis overlevet, når jeg har ryddet ud i garderoben. Indtil for nyligt, hvor den røg i en sæk til genbrug.

Men jeg fiskede den op igen, for jeg fik en ide :-)

HOV! Hvad var nu det ;-)

Nu fik den grimme silkekjole lidt Carven -drømmekjole over sig! Læg lige mærke til, hvad der sker med hele mit udtryk i stil og farve – KUN fordi der kommer en hvid skjorte under. Kjolens lidt ‘blahh’ udtryk bliver strammet op og den får nyt liv.

HVAD KAN DU GØRE MED DIT TØJ, HVIS DU STYLER DET ANDERLEDES?

KH Judi

PS Jeg kan stadig bookes til Garderobetjek, hvis du har stirret dig lidt blind på din garderobes muligheder

posted by Judi in Uncategorized and have No Comments

Drømmekjolen (de må have tænkt på mig)

Carven dress

Kjole fra Carven. Pris 4250 kr.

Den her kjole er simpelthen SÅ flot og lækker, at jeg næsten får tårer i øjnene og får lyst til at kramme den, når jeg ser den.
Billedet er ikke så godt, for i virkeligheden er farverne klare og kraven kridhvid.

Den er fra det franske mærke Carven, som vi lige er begyndt at føre i butikken. Ikke alt fra mærket så dyrt som denne kjole, men alt er virkeligt smukt lavet.
Kollektion efterår 2012 er bygget op omkring et katedral-tema. Hvad minder mønstret dig om?

Carven kjole krave-

Arhmen, se lige den krave! Kjole fra Carven.

Det ER en drømmekjole og det bliver den nok ved med at være, for vinterjakke, støvler og sko har en højere prioritet dette efterår. Men måske senere ;-)

KH Judi

PS Det der med at jeg får lyst til at kramme tøj og tude lidt over skønheden, det passer sgu. Jeg er tøjnørd. Jeg kan falde i svime over, hvordan et flot stykke tøj er designet, syet, materialevalg, farve osv.
Tror man kan sige, at jeg er havnet på rette hylde (tøjhylde, ho ho…)

posted by Judi in Uncategorized and have Comments (3)

Preppy. Ren, pæn og nystrøget

'Derla' skjorte fra Inwear. 699 kr. Den er flot hvid og kan vaskes igen og igen uden det kan ses.

En sprød, hvid skjorte er et godt køb. Den er flot og den kan bruges igen og igen, og styles på flere måder. Hvis du som mig er til det Preppy- look, så er du moderne lige for tiden ;-)

‘Preppy‘ betyder at man er stylet, så man ser ren, pæn og nystrøget ud i tøj med et klassisk snit.

Yndlingsskjorten til looket
En ‘preppy’ skjorte skal være i en lækker kvalitet og helst knappes helt op til kraven.
På billedet ovenfor ser du min yndlingsskjorte pt. Den er fra Inwear, og har et rigtig fint, enkelt broderi på området omkring kraven. Kraven er lille og stoffet er både blødt og stift. Skjorten er feminin og herreagtig på samme tid.

Styling
Jeg synes det er flot, når man har den på under en striktrøje, kjole eller bluse og så lade manchetterne stikke ud. Eller endnu bedre, smøge ærmerne op på trøjen, så hele nederste del af skjorteærmet kan ses. Her kan du se, hvordan min kollega Signe har stylet det preppy look med en lyseblå Tiger of Sweden skjorte og en oversize Sweatshirt fra Designers Remix. Hun ser cool ud. Looket fungerer godt, fordi det pæne bliver sat sammen med noget lidt råt, som fx stramme jeans, støvler eller herresko (til kvinder).

signe i companys original

Signe i Companys Original

HOV forresten, Se lige på Signe igen. Læg mærke til, hvor vigtigt det er, at hun har stramme bukser på til den store sweatshirt. Når du styler dit eget tøj, så husk, at afbalancere det stramme og det posede.

posted by Judi in Uncategorized and have Comments (2)

Noget om vinterjakker del 2.

Så du mit forrige indlæg om vinterjakker?

Lad nu være med at hade mig, når jeg skriver, at i den idéelle verden, så har vi alle mindst to vinterjakker – i hvert fald, hvis den ene er sporty. Hvorfor?

Fordi det bare er så ærgerligt, at du tager fint tøj på og så trækker en sporty jakke over. Jeg har set det alt for ofte, og det gør ondt i mine øjne hver gang.
Det kan være den unge pige med hair-extensions, guldpailletkjole og stilletter. Hun er på vej i byen og tager sin røde North Face dynejakke over kjolen. Det kan også være juristen i jakkesæt, der har taget sin praktiske Helly Hansen vindjakke på, på vej til arbejde

De sporty og for korte jakker trækker deres samlede look ned, og får resten af tøjet til at se billigt ud. Øv.

Det handler både om det stil-mæssige clash mellem en smuk kjole (eller et jakkesæt) og så den sporty jakke, men også om længden på jakken. Her et par råd:

    • Hvis du har kjole på, så skal jakken/frakken skal helst nå ned til kjolens sømkant – Eller gå til taljen. Jakken kan fx være i uld.
    • Hvis du har en blazerjakke på, så er det pænest at jakken går til midt på låret eller er længere. Den må for alt i verden ikke være kortere.


Men, hvad så med den sporty jakke/dynejakken?

Den tager du naturligvis på, når du har praktisk tøj på, er på skiferie eller ude og gå tur ;-)

Alle jakkerne herover er fra Zara og er pæææne. Se www.zara.com

posted by Judi in Uncategorized and have No Comments