Ja, der står Versace i nakken…


Hvis du er kæmpe Versace-fan og glæder dig til at få fingrene i nogle af de ting på billedet ovenfor, så tillykke.
Jeg derimod har et anstrengt forhold til både Versace-universet, leggins og (billige) mærkevarer.

HOLD NU OP, hvor er der mange grimme ting i den kommende HM/Versace-kollektion!
De værste af slagsen minder mig om ting man kan købe i en billig turistbutik i en badeby i Sydeuropa eller de kunne været limet på en “Street Walker” (og nej, det er ikke en der bare er ude at gå).

Mine råd til dig som vil shoppe HM/Versace

1. Forbered dig hjemmefra. Udvælg nogle styles som passer til dig, og som du kan se passer til noget du har i forvejen.

2. Lad være med at blive revet med af stemningen. Hvis kjolen er udsolgt i din størrelse, så lad være med at købe noget andet i stedet. Gem pengene og brug dem på noget andet (federe tøj).

3. Køb IKKE noget af tøjet for at se speciel ud. Vid, at du sikkert løber ind i flere der også har den lyserøde sag på til fest. Sorry.

4. Hvis du alligevel køber en letgenkendelig kjole, så gør den til din egen. Brug den sammen med dine egne smykker, en blazer eller cardigan, en stram rullekrave under, og sko eller støvler, som ikke er fra kollektionen.

5. Køb kun de ting som er i en god kvalitet. Hold dig fra de billige, syntetiske ting. De ser stadig billige ud selvom der står Versace i nakken.

6. Vær ligeglad med mine råd :-)


Hvis jeg skal fremhæve et par ting jeg synes er ok, så er det dem her:

Jeg forudser, at læderkjolen + skoene bliver et hit. Min favorit er den sorte kjole i højre hjørne.
Regner dog ikke med at købe den. Der er så meget andet i butikkerne lige nu, som jeg hellere vil have.

KH Judi

PS Kollektionen kommer i 6 udvalgte butikker d. 17. november

Mine råd til dig som vil shoppe HM/Versace

1. Forbered dig hjemmefra. Udvælg nogle styles, som passer til dig, og som du kan se passer til noget du har i forvejen.

2. Lad være med at blive revet med af stemningen. Hvis kjolen er udsolgt i din størrelse, så lad være med at købe noget andet i stedet. Gem pengene og brug dem på noget andet (federe tøj).

3. Køb IKKE noget af tøjet for at se speciel ud. Vid, at du sikkert løber ind i flere der også har den lyserøde sag på til fest. Sorry.

4. Hvis du alligevel køber en letgenkendelig kjole, så gør den til din egen. Brug den sammen med dine egne smykker, en blazer eller cardigan, en stram rullekrave under, og sko eller støvler, som ikke er fra kollektionen.

5. Køb nogle af de ting, som er i en god kvalitet. Hold dig fra de billige, syntetiske ting. De ser stadig billige ud, selvom der står Versace i nakken.

6. Vær ligeglad med mine råd J

posted by Judi in Uncategorized and have No Comments

3 ting jeg bruger penge på i min garderobe

Chie mihara: Bepo, fra Brandos.dk

Sko fra Chie mihara, set hos Brandos.dk

Som mange af jer ved, så er jeg ekspert i at finde skatte. Jeg finder tøj, som ligner en million, men som ikke koster en. Men, men, men, det er ikke alt der skal være low budget. Jeg har tre…arrh, fire ting, som jeg bruger en del penge på. Læs her, hvad det er.

Det gode ved ikke at bruge mange penge på tøj, det er, at jeg kan bruge flere penge på de ting som “løfter” det billige til et højere niveau.

Here it goes:

  • Lækre sko og støvler som er gode at gå i. Fede sko kan løfte det billigste tøj til uanede højder, men slidte eller meget billige sko kan ikke gøre det omvendte. Den gode stil starter ved skoene. Hellere have 3-4 par lækre sko, end et helt skab fuld af udtrådte og tarvelige.
  • En kvalitetsjakke/frakke til vinter. Du kan købe jakker til 199, men ofte krøller den uld de er lavet af. Brug lidt flere penge og køb en i en bedre kvalitet, med et godt snit og gode detaljer. Hvis den er lidt klassisk, så kan du bruge den næste år også…og måske året efter. Vi bor i et land, hvor der ofte er koldt, så du FÅR brug for den, tro mig.
  • Jeans. Jeg elsker jeans, men jeg vil ikke have den for enhver pris. Jeg er storforbruger af Lees Marion, da de passer til min kurvede kvindekrop. Igen, hellere tre par fede jeans til 800 pr. stk., end ti par der sidder halvdårligt.
  • Tasker. Hvis du har læst mine tidligere blogindlæg, så ved du, at jeg hader kopier af tasker fra fx. Louis Vuitton, Prada, chanel mfl. Men det betyder ikke, at man ikke kan have en sej taske, selvom man ikke liiige har 20.000 at bruge på en original. Køb en i lækkert læder, som bliver smukkere og blødere for hver dag. Min yndlingstaske er en gammel taske fra InWear til ca. 1800 kr. Men den er 100 gange mere lækker nu, end da jeg købte den. Lad være med at købe de helt billige tasker. Det bliver aldrig rigtig godt.

Det var det. Jeg vender snart tilbage med tips til, hvordan du med få midler får lidt af vintermoden ind i din garderobe

Ciao

Judi

posted by Judi in Uncategorized and have Comments (2)