Archive for januar, 2012

Tag en pause fra spejlet

Jeg kan ikke huske, hvor jeg har billedet fra, men billedet gør mig glad. For selvom spejle er gode, når man klæder sig på eller lægger makeup (det er en fordel, når du lægger makeup, sku jeg hilse at sige :-) så kan de gøre dig ALT for bevidst om dit udseende. Faktisk så meget, at du glemmer, at du faktiske er en ret cool person indeni. Det er dejligt at se godt ud, men det er sgu ikke alt. Bare en tanke.

Tag en pause.

KH Judi

posted by Judi in Uncategorized and have No Comments

Vil du inspireres til forårs/sommertøj 2012?

 

Jeg har altid været lidt ude af sync, når det drejer sig om mode. Ikke bagud-, men fremadrettet. Jeg er altid opdateret på, hvad der kommer i butikkerne i næste sæson og begynder at lede efter lignende farver og former lang tid inden, det faktisk kan købes. Jeg ser, hvad jeg har i forvejen og og planlægger, hvad jeg mangler, for at få de farver og det look jeg ønsker.
Vil du vide, hvordan man gør?

Det jeg er inspireret af i den kommende forårs og sommersæson, er Stine Goyas ss 2012 show, som jeg så i modeugen august sidste år.
Gør dig selv en tjeneste og se hele videoen ovenfor. Nyd farver, mønstre, materialer og snit. Det er poetisk og smukt.

Har du noget lignende?
Hele efteråret og vinteren har vi hørt om Colourblocking – tøj i kraftige farver uden mønstre, sat sammen som legoklodser. Der har været sort og metallic.

  • Har du fx en stærk pink top eller cardigan?
  • En orange nederdel, kjole eller sko?
  • Har du en guldtop eller en guldnederdel?
  • En cremefarvet skjorte eller kjole
  • Har du et par sorte bukser, buksedragt eller en sort kjole?

Så er du godt på vej. Se på Stine Goyas video igen.

Måske har du en sort buksedragt fra sidste sommer? Sæt den sammen med et par orange sko +en lang guldkæde og køb Stine Goys bløde, ferskenfarvede cardigan. Så har du looket.

Du har brug for noget ferskenfarvet, creme, solgul, mandarin, pink, guld, sort, og en mønsterting. Hvis du ikke har råd til Stine Goyas tøj, så find noget lignende i billigere mærker.

Nyd det!

posted by Judi in Uncategorized and have No Comments

En lækker steg eller en rullesteg?

Det kan godt være hun er ligeglad, kvinden i baggrunden, men en shape-trusse havde gjort underværker.

Måske gør hun det fremover, når hun har set billedet fra Golden Globes røde løber.

Det er ikke fordi, man skal gå i Shapewear hver dag, men til særlige lejligheder, til særlige kjoler, så kan det altså forhindre en i at ligne en rullesteg.

LÆS mit indlæg om shapewear fra november 2010. Der er sket meget på området siden. Tøjet findes nu i farver og med smukke blonder.

 

Rullesteg

 

 

posted by Judi in Uncategorized and have No Comments