Archive for juni, 2011

Ferie!

Jeg holder ferie/skriveferie fra i morgen og hele juli måned ud. Jeg har gang i mange nye business-tiltag, som skal summe og skrives ned hen over sommeren.
Det vil dog være muligt at komme i kontakt med med mig. Jeg vil løbende læse mails, men en stensikker måde at få respons på, er at sende mig en sms på 22903078, så svarer jeg så hurtig som det er muligt. Der kan dog godt gå et par dage.

Jeg undskylder krydsordsbilledet, men jeg forvandler mig til stor krydsordshaj fra dag 1 i ferien hvert år. Det gør jeg, fordi det er noget af det mest zen-agtige jeg kan finde på, og som jeg ALDRIG, ALDRIG ville tage mig tid til i den travle hverdag. Men jeg synes det er sjovt og jeg slapper max af. Det må være det vigtigste.

Jeg håber I alle må få en fantastisk sommer!

De kærligste hilsner fra

Judi

posted by Judi in Uncategorized and have Comments (3)

Brevkasse: Skæve ben

Det har været svært at finde et billede af skæve ben. De her er egentlig ikke skæve i mine øjne (men søde).

Jeg har fået et spørgsmål vedrørende skæve ben og hvordan man camouflerer dem.

Vi er alle skabt forskellige, og det er let at måle sig op ad den perfektion vi tror vi ser hos andre, og især hos modellerne i blade. Lur mig, om ikke der er noget andet, som er rigtig flot ved din krop. Dine arme, ben, hofter, talje, hals eller ansigt. I stedet for at fokusere på ”fejlen”, så vil jeg foreslå, at du ser på, hvad du ellers kan fremhæve. Hvad er det?

Når det nu er sagt, så ved jeg, at den ene ”fejl”, kan fylde meget. Så hvis dine ben er skæve, så kan du gøre flere forskellige ting:

Hold dig fra helt stramme jeans. De vil blot fremhæve dine ben endnu mere.  Gå i stedet efter jeans med lige ben, bootcut eller store, brede ben.

Det kan også være en fordel, hvis du går efter bukser, som er lavet af stof, som er lidt stift.  Det slaskede stof falder ind og fremhæver.

MHt til kjoler, så er det en god ide, hvis de går til anklerne eller er helt lange. Sørg for at bringe fokus på dine arme, skuldre, talje, hals eller ansigt i stedet for.

Til sidst vil jeg sige, at det er fantastisk, at vi ikke alle ligner hinanden :-)

KH Judi

posted by Judi in Uncategorized and have No Comments

Har du korte ben?

Skuespillerinden Christina Ricci. Se forskellen på de tre sæt. Venstre: Det lange mønster giver kroppen længde og man fokuserer på båndet under brystet. Midten: Smuk dame med korte ben :( Højre: Bæltet i taljen og lyse sko giver laaange ben.

Jeg er lige kommet hjem fra et af mine makeup- og stilkurser hos Oplevelsesgaver. Og endnu en gang har jeg brugt mig selv som eksempel. Synes det er sjovt, når mine kursister bliver overraskede over, hvordan jeg egentlig ser ud. I dag var det mine korte ben jeg afslørede. Vil du også lære at “snyde” dig til lange ben, så læs med.

Jeg havde et par stramme pipeline jeans (stramme hele vejen ned) på, hvilket er stik imod reglerne for min fyldige timeglasfigur. Jeg foreslår nemlig, at hvis man har fyldige lår/hofter, så skal uligheden helst afbalanceres med bukser med let bootcut eller lige ben. Så synes lårene de mindre.

Nå, men jeg var næsten helt i sort (undtagen printet på min t-shirt) og havde et par høje, røde ruskindssko på. Skoene gjorde mine ben 10 cm længere, så jeg kunne godt slippe afsted med de stramme jeans.

Så var det jeg tog mine sko af… :-) “Hold da op”, lød det fra flere. De kunne godt se, at jeg havde snydt! Snydt mig til de lange ben, som jeg slet, slet ikke har.

Her er hvad du kan gøre, hvis du ikke er udstyret med lange ben fra naturens hånd:

  • Høje sko= længere ben. Ved godt, at ikke alle kan gå i høje sko (forskellige grunde). Men man kan jo starte med en mindre hæl. Hvis du ikke har fodproblemer, så øv dig i at gå i dem hjemme. Sørg for at skoen har en god læst. Det giver stabilitet. Det kan godt være, at du skal investere i lidt dyrere sko, men det er det hele værd.
  • Lidt for lange bukser og høj sko under= laaange ben.
  • Tone-i-tone. Sorte strømpebukser og sorte sko gør, at der ingen “brud” er på benets længe=længere ben. Det kan også være fx lilla/lilla
  • Fokus på talje. Hvis du har talje, så tag et bælte på som sidder højt i taljen (ikke under barmen). Det kan også være nederdele eller bukser, som har en linning, der er høj eller mellem-høj. (se billedet til højre)
  • Sko som har samme farve som dine ben gør dem længere. Ben og fod går ud i ét – på samme måde som tone-i-tone. Pas på med ankelremme som er fx sorte, de cutter dit ben af. Det samme gør brede stumpe-bukser og leggins. (Har du læst mit indlæg om leggins :-)
  • Afledningsmanøvrer. Bring fokus på din krops øvre del – fx dit smukke ansigt. Brocher, øreringe, halskæder, print på t-shirt, udskæring som viser barm/hals eller markant makeup.
  • Cardigan eller blazer, hvor den nederste knap er åben. Det danner en trekant, som gør din underkrop længere.

Hvis du har en rapper-girlfriend-røv, så kan du også bruge ovenstående tricks :-)

Nyd nu den krop du har, og lad være med at blive for styret af det du læser på nettet og i alle stil-bøgerne :-)

Stort kram fra Judi

posted by Judi in Uncategorized and have Comments (2)

Om kærlighed og kunder (dig)

Har vi ikke alle en længsel efter at blive set som de mennesker vi virkelig er indeni, og opleve den frihed og lykke, der er i at være elsket på grund af det?
I mit job arbejder jeg med at se de ægte ”skjulte” eller ”glemte” sider i mine kunder og give dem plads og kærlighed. Mit mål er, at deres indre, smukke sider også skal udtrykkes i tøjet.

Jeg har været forelsket mange gange i mit liv. De fleste gange har man kunnet sammenligne det med varm luft, som meget let forsvandt, når nye vinde blæste. Fælles for forelskelserne var, at de ikke lå særlig dybt i mig. Følelserne var udenpå tøjet og jeg havde et stort behov for at råbe vanviddet ud til verden: ”Jeg er forelsket! Woohuu!”
Det jeg blev forelsket i, havde ofte ikke noget med manden at gøre, men mere en masse drømme og håb, som jeg projicerede over på ham.

Men for 12 år siden skete der noget. Jeg så en ven i et nyt lys. Han havde altid gjort mig meget rolig og tryg, og jeg nød hans selskab, hans humor og vid.
Jeg SÅ ham en dag på en ny måde og blev meget forelsket. Men det var helt anderledes denne gang, for jeg kendte hans ægte jeg.

I stedet for den udadvendte forelskelse, så var det nu en varm, sitrende indre følelse. Jeg havde ikke behov for at råbe den ud til verden, for den var af en karaktér, som var uden ord. Det var kærlighed. Og den var 100% gengældt.

Hvorfor fortæller jeg dig denne historie? Det gør jeg fordi, jeg ofte oplever kærligheden. Den stille, lykkelige, livgivende kærlighed.
Ikke bare med min mand, søn og nærmeste, men også i mødet med mine kunder.

Mødet med mine kunder
Jeg VED jeg er en god stylist, så jeg har ikke noget behov for at skulle agere ”den store stylist” overfor nogen.
Jeg, som person, er nemlig ikke i centrum, når vi mødes. Det er du. Jeg møder dig med mit hjerte og uden fordomme. Vi har ét fælles mål – at få DIG frem i fuldt flor! Du bliver presset lidt, for ellers sker der ikke noget. Men jeg arbejder altid med, at ændringer skal ske med respekt for dig.

Den ultra-stressede singlemor eller karrierekvinde viser pludselig en side af sig, som er lattermild, ungdommelig, skrøbelig og smuk.
Derfor bliver jeg altid en lille smule periodisk forelsket. Ikke på nogen som helst fysisk måde, men mere som en fascination af dem som mennesker.

Tøjet – en hurtig genvej til at fremelske dine indre sider
Jeg tror jeg bliver booket, fordi der i kunden netop er en længsel efter at finde de ægte sider frem – og tøjet er en genvej og et middel. Når en mand har givet sin kone et gavekort til shopping eller garderobetjek, så opdager jeg gennem de timer vil tilbringer sammen, hvorfor det er at han i sin tid blev forelsket i hende.
Jeg tror jeg ser sider, som der måske nogen gange bliver glemt pga en hæsblæsende hverdag, roller de har taget på sig, og deres overbevisninger om, hvordan de ser ud, kan tillade sig og forventninger fra andre.

Da kvinden i mig, havde brug for at komme ud…
Et par år efter jeg fik min søn Noah, kunne jeg mærke, at jeg havde en drøm om at få en mere kvindelig og sexet stil. Det var fordi jeg havde været MOR i et par år, og helt havde glemt den kvinde jeg jo er i både krop og sjæl. Min nye stil var ikke “slutty”, men mere en stil, som fremhævede mine kurver på en klassisk, feminin måde, med et strejf af retro og rock.
Jeg havde glemt at hylde min femininitet og sexualitet, og tøjet hjalp mig til at genfinde de sider. I dag hænger mit indre og ydre sammen. Tror du lige det har været sjovt?

Jeg er ikke mere bange for at blive lagt mærke til, og det er nu som en sjov leg at mixe mit tøj på kryds og tværs, for at opnå det look, som fremhæver min blødhed og power.

Har du nogle sider du har glemt eller holder tilbage? Hvilke sider vil du gerne have frem?

Skriv til mig på judi@stiltjek.dk eller ring 22903078

posted by Judi in Uncategorized and have Comments (2)

100 % muffintop-fri jeans

Jeg købte dem i sort!

Nej, jeg skal nok lade være med at brokke mig over weekendens gode vejr. MEN jeg købte det her par jeans i onsdags, og har kun haft dem på én gang.

De fantastiske at have på! Der er stretch i, de smyger sig om kroppen og så er de lidt rå.

De er lige så tilpas højtaljede, at de ikke er “mom-jeans” (har tidligere lavet blogindlæg om det), men fjerner den mindste antydning af Muffintop (hud der vælter ud over bukserne).

Mærket er ONLY. Model coral high sk jeans qyt901 rp.  Pris 299 kr. De ser IKKE billige ud – tværtimod.

Men….kan jeg gå i dem?
Modellen er jo ikke den mest optimale til min kropsform (timeglas med polstrede lår). Men, bukserne holder så meget ind på det hele, at det faktisk ser helt ok ud.
Normalt går jeg i jeans med et lille bootcut eller lige ben for at afbalancere lår og hofter, men jeg kunne ikke stå for de her. Jeg kan sætte en stram t-shirt til og tage en lang cardigan på til, så ser man ikke lårene.

Jeg købte mine i Vero Moda på Østerbrogade i KBH.

KH Judi

posted by Judi in Uncategorized and have No Comments

Lagersalg!

Gør dig selv en tjeneste og smut en tur forbi Købmagergade i dag!!!
Kan ikke anbefales nok. Meget af mit yndlingstøj er derfra. Lise Nyborgs tøj smyger sig om kroppen og skaber eller fremhæver dine kvindelige kurver på den flotteste vis. Tøjet er så” klassisk” at du kan gå i det i mange år.

KH Judi

posted by Judi in Uncategorized and have No Comments