Archive for marts, 2011

Stiltjek makeover: Christina

Christina, 42 havde fået en Stiltjek makeover af sin mand. Hun kan lide klassisk tøj, men for mig er klassisk tøj ikke nødvendigvis jakkesæt eller pæne damebukser. “Damebukserne” vi fandt var i et snit, som sad perfekt på Christinas slanke krop, men som også var lidt mere funky end traditionelle pæne, sorte bukser (selvom de var i den “pæne” slags stof). Du skulle se, hvor godt de sad på r**** :-)

Skjorten på billedet er figursyet og UDEN krave, da det letter indtrykket og gør hendes hals længere.

Vi fandt også to par stramme, super-velsiddende jeans, flotte toppe og tilbehør.

For stort tøj
Christina har ved hjælp af sund mad og motion tabt sig en del. Det havde hun bare glemt i forhold til størrelserne på hendes tøj. Hun skrev bla. at hun brugte str. 40 i toppe, meeeeen hun brugte faktisk to numre mindre. Det mere kropsnære tøj strammede hende op og viste, hvor fantastisk en krop hun faktisk har nu. Hun har lange ben og kan bære næsten alt – bla. stumpebukser (som ovenfor) og sko med ankelrem. En ankelrem ser godt ud, men hvis man har korte ben, så gør de desværre benene kortere at se på. Men det er ikke tilfældet her.

Hår
Christina havde lige fået farvet håret mørkere og den rødbrune farve var perfekt til hende, så den blev ikke rørt ved. På billedet nedenfor kan du se, at hun havde langt, langt pandehår, som gjorde hendes look lidt tungt. Det blev klippet kortere og nakken løftet i en flot, kort klipning. Hun ser faktisk ret sexet ud med den nye frisure ;-)

Du kan også bestille en makeover, som indeholder personlig shopping. Se mere her på siden.
Jeg har travlt for tiden, så book i god tid.

posted by Judi in Uncategorized and have Comments (2)

Se min kjole…i Alt for Damerne

Den 10. marts kunne du se min favoritkjole (og mig) i Alt for Damerne. Artiklen handlede om 5 kvinders bedste tøjkøb.
Billedet er taget i butikken Kitch Bitch, hvor jeg “kom til” at købe 4 kjoler inden jeg gik :-)

Følg med i forårets udgaver af bladet…Ill be back :-)

KH Judi

ps. Jeg kan virkelig anbefale butikken, hvis du skal til fester i foråret/sommeren, for så slipper du for at møde andre i kjoler som din.

posted by Judi in Uncategorized and have No Comments

Slut med at frygte badesæsonen! + en lille video ;-)

Baby got Back! SE VIDEO NEDERST :-)

Det er dejligt, at de gode vejr er på vej.
Sommer, sol, varme, strand…..riiiitschj….BADETØJ!!! OH NO!

En ting er, at huden måske er hvinende vinterbleg, men hvad nu, hvis man ikke liiige er klar til at vise vinterpolstringen frem?

Så er hjælpen nær. Modcloth.com forhandler skønne sexede badedragter som gør dine kurver SÅ hotte, at de er en retro Pinup eller filmstjerne værdig. Alle styles forhandles i små og store størrelser. Se fx samme badedragt på en mindre model. HVAD SYNES DU ER FLOTTEST?

Her er der ikke forskel på størrelserne, men du skulle bare se lidt af udvalget

Tjek siden ud. Nogle modeller er udsolgt, men hold øje, for de får flere.

KH Judi

ps. Nyd dine kurver – store som små. Det kan kræve lidt mod, men prøv! Se fx denne video ;-)

posted by Judi in Uncategorized and have Comments (7)

Tak, Birgitte N

JA,  jeg VED godt, hvad jeg skal spise, og hvordan  jeg skal træne for at trimme kroppen. Hvis du ikke ved det, så kan du bare slå op i  hvilket som helst ugeblad og få så mange informationer, at du sikkert er gået kold, før du overhovedet kommer i gang. Men når bukser og flotte kjoler bliver for stramme, så må der handling til – for det er altså for dyrt at skifte hele garderoben ud. Men så var der hende der Birgitte…

Efter en alt for lang træningspause, så er det altså lidt svært at komme i gang igen.
Så var det at jeg kom til at tænke på Birgitte Nymann, som var i Go’morgen DK d. 7. februar 2011. Med sin naturlighed og humor, viste hun nogle enkle maveøvelser, som jeg kunne lave hjemme hver dag. Det har jeg gjort i en uge nu, OG DET VIRKER!!!

Det Birgitte Nymann siger er, at når du har lavet maveøvelserne, så kan man nærmest måle det med det samme. Det er da opbyggende for moralen, hva? Du taber ikke mavedellen ved øvelserne, men bugmuskulaturen bliver strammet op og maven dermed trukket indad.

Så tak, Birgitte Nymann, fordi jeg ikke behøver at købe nyt (større) tøj.

Se klippet her - Det er både lærerigt, motiverende og sjovt!

Læs Birgitte Nymanns blogindlæg om, hvad du skal huske, for at øvelserne virker optimalt.

KH Judi

posted by Judi in Uncategorized and have Comment (1)

Smyk dig med magi og humor (Advarsel! Jeg er dyb i dette indlæg)

Se godt på de her to. Jeg har altid elsket den magi, der opstod MELLEM DEM i dansen. Intet andet par kunne danse så gnistrende som de. Men hvad er det for et energiladet mellemrum, der findes mellem Fred og Ginger?
Smykkedesigneren Helle Bjerrum har undret sig, og med sine små kunstværker har hun sat fokus på det vi fornemmer, men ikke kan se.

Se godt på vedhænget – kan du genkende noget i formen? Smykket hedder “Mellemrum: Fred og Ginger” og du ser for og bag på det. Den ene side er lavet af blank sølv, og på den anden side ligger et billede, under et lag klar, orange akryl. Smukt.

Powersmykke (pas på, nu bliver jeg dyb)
Forestil dig at gå rundt med den poesi, magi og power, som var mellem Fred og Ginger. Hvor kraftfuldt!
Men jeg ser også noget metafysisk i det (sagde damen som har skrevet kunsthistoriespeciale om tomrum).

For hvad foregår der i de ikke-fysiske mellemrum? Ingenting og alting, vil jeg mene.

Komponisten Eric Satie skrev klaverstykker, hvor det var pauserne mellem tonerne, som var stykkernes bærende elementer. Vi skulle lægge mærke til pauserne, for det var den sande musik. Jeg tænker også på moderne spiritualitet, som fx Eckhart Tolles, hvor vi skal fokusere på nuets kraft. Det er i nuet (pausen) den sande virkelighed findes, og mennesket oplever sin sjæl (alt det man er, uden prædikater og status), siger han.

Nuet bliver ofte glemt, når vi stæser fra sted til sted og tankerne kører i hovedet. Hvis man stopper op, mærker NUet/mellemrummet, så kan man fornemme dets magi, som består af ro, energi og kærlighed og kreativitet

Måske synes du det er for meget betydning at lægge i et smykke. Men det fik MIG til at fokusere på pauserne mellem MINE tanker. Og det er jo en god ting.
Men jeg skal nok lige lægge lidt penge til side, for smykket koster 8500 kr.

Så er det godt, at jeg lettere kan finde penge til en af hendes andre ting – acrylarmbåndene til 1400 kr. Love those too!

Helle Bjerrum er en del af designerfælleskabet Bærbart, som har Galleri og butik i Nybrogade 26 i KBH.

KH Judi

posted by Judi in Uncategorized and have Comment (1)

Få fint pandehår uden en klipning

Har du langt hår og har leget med tanken om at få pandehår, så se ovenfor. Den smukke ekspedient i Urban Outfitters havde valgt denne smukke løsning, som er lidt 50′er-agtig. Når man så hende forfra, så tænkte man ikke straks, at hun havde hellangt hår.

Håret er sat i en bue ned foran og snoet op med et spænde. Smukt!

KH Judi

posted by Judi in Uncategorized and have No Comments

KonfirmationsCatwalk

Jeg var ikke vild med min konfirmationskjole. Den var lang, hvid og med et lille pufærme. Det var min søsters aflagte, og vi havde tilført nogle nye silkebånd. Men når “musikken spillede”, så var det jo bare en konfirmationskjole, og det var det man havde på i det Herrens år….:-)  Men sådan er det ikke mere.

I dag har kirkegulvet efterhånden udviklet sig til en catwalk. Det helt rigtige outfit skal på plads i god tid, og pigerne vil gerne se “lækre” ud. Tårnhøje stilletter, bar hud og den helt rigtige styling. Sikke et pres. Læs evt artiklen “Hvor er jeg dog træt af at skulle  være lækker”

I indslaget på TV2 i dag kunne man se konfirmationstøj i tre prisklasser. Alle fine.

Prisen på tøjet er IKKE proportionel med coolness
Der er en grund til, at jeg lægger vægt på at blive kaldt PERSONLIG stylist. Som stylist har jeg selvfølgelig 100% styr på, hvad der sker lige fra de internationale designere til high street mode, men min viden skal også bruges til at klæde skønne, “almindelige” mennesker på.

Det er fint og dejligt, at mange har råd til at bruge kæmpe summer på tøj, men det er ikke alle! Men det skal ikke stoppe dem, for mode og stil er ikke kun for kendte eller folk med en velspækket bankkonto.

Gaven i det halvtomme køleskab (hvad har det med stil at gøre)
Kender du det, at du har glemt at købe ind til aftensmad? Kender du så også det, at de retter der kan opstå af  “det-der-er-i-køkkenet” ofte smager fantastiske? Jeg gør. Det er nemt at lave mad, hvis dit køleskab er fyldt, men det andet kan sætte gang i kreativiteten på en ny måde.

De samme ting er på spil inden for tøj og stil. Din garderobe behøver ikke være fyldt af dyrt designertøj, hvis du bare sætter lidt gang i kreativiteten. Køber noget fedt tilbehør, bruger noget af dit gamle eller laver dit eget. Det, der kommer ud af det, er, at du kan opgradere en billig kjole, til et unikt og “dyrt” look, som er DIT eget. Også, hvis du er 14 år og konfirmand :-)

Se indslaget her

KH Judi

PS. Jeg vil gerne gå sommeren i møde i kjolen i midten – også selvom jeg hverken skal konfirmeres eller giftes.
Kjolen jeg har på er købt i Rockahula – den er guddommelig at have på!

posted by Judi in Uncategorized and have Comments (2)

DERFOR er styling ikke overfladisk!

Så du Christinas makeover – Fra praktisk mor til HOT MAMA? Se her, hvad hun skrev efterfølgende:

Er det VIRKELIG mig?

Tusind tak for en fantastisk lørdag i sidste uge, jeg er som født på ny!

Hvor er det bare vildt at se de billeder! – sikke en forvandling! Hold k…, hvor ser jeg kedelig ud til sammenligning;-)

Om end jeg var en smule nervøs, da jeg gik ud af døren og satte mig i toget mod Østerbro. Men straks følte jeg mig i gode hænder. Jeg nød virkelig både dit og Tina´s selvskab og tror faktisk jeg fremover vil bruge Tina som frisør (tak for at have fundet hende…) ikke mindst at være dagens centrum og ende ud som HOT MAMA!
Jeg er virkelig glad og stolt over at turde tage skridtet til at få mig en makeover/ønske det i julegave;-), da det i min bevidsthed synes at høre andre til end lille mig. Jeg er MEGET glad for resultatet og har efterfølgende fået ryddet ud i klædeskabet og investeret i nogle skønne make up produkter, og føler mig som en hel million, når jeg går ud af døren om morgenen. Dejligt med gode råd og fif som jeg allerede brugte søndagen efter i Fields:-)

Og JA TAK min mand var ellevild!, han stod og ventede på stationen med vores datter på armen og fik først øje på mig, da jeg stod lige foran ham og smilede bredt! Vi havde en super hyggelig aften og jeg følte mig, som den lækreste på hele restauranten juhu!

Faktisk har jeg næsten hver dag i den forgangne uge, haft et stykke nyt tøj på tror jeg, og synes det er sjovt at stå foran spejlet og mikse lidt frem og tilbage. Ja, og som du selv var inde på, behøver jeg altså kun at stå op 15min før jeg plejer, men kan til gengæld føle mig lækker resten af dagen, kæmpe bonus altså!

KH Christina

posted by Judi in Uncategorized and have No Comments

Jeg undskylder…

Se på teksten ovenfor. Den er hele kernen i mit arbejde.

Jeg arbejder fra hjertet og ud fra en ærlig interesse i, at mine kunder skal føle sig godt tilpas.
Alle stylister siger i bund og grund det samme, men vi er vidt forskellige -heldigvis.
Næ, det det handler om kemi og at man virkelig SER det menneske, der har lukket en ind i de inderste gemmer.

Mit job handler selvfølgelig om, at jeg kan se, hvad der klæder min kunde, men nok mest af alt om NÆRVÆR og både se og høre de ting, der bliver sagt og ikke sagt.
For tøj og udseende kan være en ret følsom affære…

Min forbrydelse
I 2011 er der sket mange personlige/familiemæssige ting, som har krævet min opmærksomhed. Samtidig er min kundegruppe og ikke mindst tilmeldingerne til mine stil og makeupkurser eksploderet! Jeg er god til mit fag, men SÅ mange datoer og tilmeldinger (ved siden af alle mine andre kunder) + mit personlige liv, har bragt mig ud af kurs. Det har betydet, at jeg simpelthen har overset nogle mails fra skønne kvinder, der ville have mine råd. Det er en forbrydelse!

Jeg kender selv følelsen, når jeg ikke får svar – jeg føler mig overset og at jeg ikke er vigtig nok, til at få svar. Den grimme følelse har jeg midt i mit kaos givet videre. Stik imod mine kerneværdier. Selvom det ikke var min intention, så er det det jeg har gjort. Undskyld.

Nye boller på suppen og ud af suppedasen
Jeg har erkendt, at jeg ikke kan tage mig af alle ting alene. På et tidspunkt skal jeg have en assistent, men indtil da får jeg hjælp andre steder fra.

  • Bookingerne til mine kurser er der andre der tager sig af nu
  • Jeg har opsagt en aftale med et firma, der drænede mig, og som jeg brugte megen tid og energi på
  • Jeg har erkendt at jeg bruger for megen tid på økonomi/regnskab, så jeg har fundet verdens bedste regnskabsfirma der står for det nu.
  • Jeg har skåret alle oversprings-aktiviteter væk (nye hjemmesider mm)
  • Jeg har strammet op på, hvornår jeg besvarer mails, så alle bliver set og besvaret
  • kort sagt, jeg skærer væk og udliciterer opgaver, så jeg kan bruge tid på det der virkelig betyder noget for mig – mine nære og mine kunder.

Jeg er tilbage og er klar til at besvare spørgsmål, pleje mine kunder/dig, som er grunden til, at jeg ELSKER mit arbejde!

Håber vi ses!

KH Judi

posted by Judi in Uncategorized and have Comments (2)

Skønne, casual forårssko

Jeg kan godt lide det her look!

Jeg får helt lyst til at få et par ørkenstøvler!
Hvis du vil have lignede bukser til støvlerne, så se mit tidligere indlæg om DIYjeans.

Hvis du også får lyst til et par ørkenstøvler, så kan du købe dem her - hvor de er en del billigere en hos andre forhandlere.

Men mon ikke det ender med…
Meeeen, det kan godt være, at jeg ender med et par klassiske Wallabies fra Clarks. De passer nok lidt bedre til min retro 60′erstil.

Køb dem hos Clarks i Galleri K (KBH) eller her

Wallabies 75£. Forestil dig dem til stramme jeans eller piratbukser, t-shirt og kort cardigan.

KH Judi

posted by Judi in Uncategorized and have No Comments

Makeover: Eva med de smukke øjne

Det er ikke ligegyldigt, hvilken slags brille man bærer! Eva kan godt lide markante briller, så jeg foreslog hende at købe nogle større. De lyse briller lukker af for Evas strålende øjne og ansigt, og det er jo synd, når man fra naturens hånd er så smuk.

Eva, 30, havde ønsket sig en makeover i lang tid, men havde aldrig rigtig gjort noget ved det. Hendes søde familie havde hørt hendes ønske, og givet hende et gavekort til en stiltjek makeover. Se her, hvordan hendes naturlige skønhed trådte frem, da hun kom i hænderne på en super-frisør og med mig som personlig stylist.

Den koralrøde farve klæder Evas ansigt og hår, og gør hendes udtryk mere blødt.

Eva kan godt lide praktisk og sporty tøj. Derfor har jeg forsøgt at tilføje et feminint touch, med de lidt flæseagtige tørklæder, feminine detaljer i den sorte top og hendes første sko med hæl. Den stribede top giver fylde på overkroppen og er et godt alternativ til Nørgaard-toppene.
Det skal være nemt at tage på i den travle hverdag med to små børn, mand og butiksjob.

Eva havde brug for nyt tøj til hverdagen. De gennemfarvede, sorte jeans fra Lee og den sorte top kan også bruges til fest. Toppen fra Gina Tricot har fine pufærmer (godt til smalle skuldre) og en udskæring, som man kan lukke ved at binde en stor sløjfe. Til det kan hun sætte farvede armbånd og glos med farve. Skoene med hæl (svært at se pga bukselængden) er fra Wonders og er behagelige at have på.

Kjole til hverdag og fest
Jeg foreslog også, at hun skulle købe en fin, mørkeblå slå-om- kjole fra Topshop. Kjolen fremhæver hendes former. Den giver fylde på toppen, fremhæver hendes slanke talje og flotte bagdel. Kjolen kan bruges til fest med et stort halssmykke og sko med hæl, og til mere afslappede stunder med et tørklæde og hendes mørkeblå Converse.

Mørkeblå kimonokjole fra Topshop til 699 kr

posted by Judi in Uncategorized and have Comments (2)

Tag en pause…

Her en lille video om at du ikke altid skal lade dit udseende overskygge dine sanser og nydelse (læs chokolade. Det kunne også være alt muligt andet :-) Du kan købe chokoladen her og læse mere om tankerne bag. Det er meget befriende. KH Judi

posted by Judi in Uncategorized and have No Comments

Opgrader din sorte garderobe med farveprikker

Sort kjole og det her par, så er overgangen fra vinter til forår på vej. Pris: 300 kr, hos PICO

Eller den her kæde til 350 kr. Hvor meget tøj kan du få for det?

posted by Judi in Uncategorized and have Comments (3)

Storheden er i detaljen

Dejlig skodetalje til en ellers kedelig kjole (men, please hold dig fra fransk manicure på tåneglene).

I søndags var der Oscar-uddeling. Jeg elsker at se alle stjernerne dresset op i deres stiveste puds. Der er ikke så meget mode i deres kjoler, men som personlig stylist, så er der meget at hente i detaljerne – meget jeg kan videregive til mine kunder. En af de ting jeg lagde mærke til i år, var det tilbehør, som et par af  “damerne” havde på.
Nederst kan du læse, hvordan du kan overføre det til DIN garderobe.

riiiiiiitsch
På billedet ovenfor ser du snippen af Nicole Kidmann i en hvid, perlebroderet kjole. Den er i sig selv ikke noget, der får mit stylist-hjerte til at banke.  Næ, de er skoene der gør det. De skrigende, orange sko gør, at Nicoles look får mig til at stoppe op, og faktisk lægge mærke til hende.
Skoene er den totale modsætning til den pæne, sikre kjole.  Og netop den kontrast er som en gammel LP, hvor  pickuppen pludselig bliver fanget i en ridse RIIIIIITSH!  Du vågner op. Og hvorfor så det?

Kontraster gør styling interessant
Tøj kan godt blive for pænt, hvis alt passer sammen. Men hvis du indfører kontraster i dit look, så begynder det at blive interessant. Jeg elsker 50′er looket, men jeg ville aldrig køre stilen helt ud. Så ville jeg bare ligne en der skulle til udklædningsfest. Jeg sætter altid noget råt eller nutidigt sammen med mine retro-kjoler, så bliver stilen min egen og det bliver styling. Det kan også være makeuppen, der bringer looket ud af tidslommen.
Her et par eksempler:

  • Sæt et par herrebukser, rå støvler eller en skrigende farve sammen med blondetoppen
  • Sæt farvestrålende smykker og sko sammen med dit sorte eller hvide tøj. Det er en god måde at få nyt liv i din sorte garderobe.
  • Sæt fine stoffer og strik (fx angora) sammen med læder, jeansstof eller ruskind. De vidt forskellige typer materialer kan give samme spænding i looket.

Tænk over det næste gang du klæder dig på ;-)

KH Judi

Åh, hvor er jeg glad for, at skønne Amy Adams valgte (eller hendes stylist gjorde) at tage grønne smykker på til den blå pailletkjole. Hvis hun havde båret en pæn, klassisk diamantkæde (lidt ala Susanne Biers), så ville jeg ikke have lagt mærke til hendes outfit.

posted by Judi in Uncategorized and have Comments (2)