Archive for december, 2010

“Chanel”, læder, nitter, prikker eller Pushups med netstrømper? Hvad er du til?

Shapewear og smukke, frække og seje strømpebukser i Go' morgen DK

“Chanel”, læder, frække sløjfer, nitter, prikker eller Push-up med netstrømper?
Hvad skal give din kjole nyt liv til nytårsfesten?

Her kan du se, hvad jeg viste frem i GO’ morgen Danmark i dag. Klik på billedet, hvis du vil se indslaget.

Godt nytår!!!  Vi ses snart. KH Judi

PS. Ved ikke helt, hvad jeg er til endnu, men det bliver enten strømpebukser med søm bagpå, eller et par sorte (men så giver jeg den gas med andet tilbehør :-)

Strømper og shapewear til nytårstøjet – priser og mærker

Strømpebukser der holder de hele inde og fordeler “varerne” :-)
Wolford Tate Control Top – netstrømpe, 315 kr
Wolford Control Top, sildebensmønster, 315 kr

H&M Shape Ups 30 den, 69,95 kr
Vogue strømpebukser med controltop, udlånt af Triumph

Strømpebukser uden controltop
Sneaky Fox, Pantyhose fifties, sorte med prikker, 149 kr
Sneaky Fox, Pantyhose Joko, hudfarvede med indvævet sløjfe bagpå, 179 kr
Sneaky Fox, 80 denier Tights, sorte med guldnitter, 169 kr
Sneaky Fox, Pantyhose Marcella, sort og hudfarvet, 179 kr
Sneaky Fox, Pixie Pantyhose, sorte med læderlap på knæene, 179 kr.

OBS! For nærmeste forhandler af Sneaky Fox, ring 32545515

Shapewear
Maidenform, instant slimmer waistnipper, udlånt af Wunderwear, 239 kr
Maidenform, weightless power, trusse og opstrammende underkjole i ét, 319 kr, udlånt af Wunderwear
Maidenform, opstrammende heldragt, 449 kr, udlånt af Wunderwear

Strømper til hofteholder
(er flottere end selvsiddere :-)
Vintage Christian Dior strømper til hofteholder, privateje

posted by Judi in Uncategorized and have No Comments

Sådan binder du en butterfly

Ja, jeg har som stylist vist en elastik -butterfly på TV. Tilgiv mig, jer der synes det er en stil-forbrydelse. Det er bare tankevækkende, at de fleste butikker KUN sælger de færdiglavede.  For mig er det ok at købe en færdig en, men den selv-bundne butterfly er nu flottest. Der kommer noget personlighed ind i sløjfen, som ikke behøver at være 100% knivskarp.

Vil du lære at binde din butterfly, så se på Euromans guide ovenfor, eller se en videotutorial på Youtube.

Og så ser det også pænt ud, når butterflyen bundet op :-) KH Judi

posted by Judi in Uncategorized and have No Comments

Nytårsfest og farver

Smuk, farvestrålende kjole fra Dixie Grey. Kr 1349. Fås også i sort.

Hvorfor skal nytårskjolen altid være sort? Endda mændenes smoking er sort. Hvorfor ikke springe ind i det nye år i en smuk farvet kjole, som du kan bruge helt indtil sensommeren 2011?

I morges var jeg stylist i GO’ morgen DK , hvor mine skønne modeller og jeg viste alternative bud på festtøj til nytåret. Du kan se indslaget her

Regnestykket går op :-)
Hvis du nu synes Dixie Grey- kjolen ovenfor er for dyr, så se lige med her:

Kjoler fra Oscar de la Rentas sommerkollektion 2011...ligner det noget du kender?

Hvis du kigger lidt på, hvad der blev vist på de forskellige internationale catwalks i forbindelse med forår og sommer 2011, så kan du ikke undgå, at få øje på alle de skønne, farvestrålende kjoler og toppe. En Oscar de la Renta kjole koster mange tusinde kroner, og Dixie Greys kjole 1349 kr. Hvis du køber Dixie-kjolen NU, til nytår, så har du allerede næste års sommerkjole også. Du har en kjole du kan have på om dagen, med flade sandaler og et bælte i taljen og en kjole du kan have på, til alle sommerfesterne, bryllupper mm.

I det næste stykke tid, så vil jeg fortælle dig mere om forårs og sommertøj 2011 – også til mænd. Det er måske underligt her i kulden, men jeg kan ikke lade være – det er nemlig fantastisk!

KH Judi

posted by Judi in Uncategorized and have Comment (1)

Se min (lille sorte) kjole

Hvis jeg kun måtte eje EN kjole (Gud forbyde det), så ville det være en klassisk sort kjole. Med den kan man skifte look igen og igen alt afhængig af, hvad man sætter til. Skal du gå direkte fra arbejde og til fest, så skal du bare have et par ting i tasken og du går fra “cool working girl” til “smokin’ hot, sexy mama”. Se indslaget fra TV2 Go’morgen DK og se, hvordan du gør. Her får du listen over de ting der bliver vist.

Sort Kjole, fra Gentlemens Affair, model Lara, Kr 1599

TILBEHØR
Hårbånd/smykke, Jannie Baltzer Copenhagen - Kr 1499,-
“Messing” halssmykke x 2,  VILA – Kr. 129, pr stk
Sløjfebælte/Minnie Mouse broche (judi-style :-) + blomster, HM – Kr. 69,95 og 39,95 pr stk
Tørklæde med frynser, Part Two, udlånt af IC Companys, Kr 499,-
Cowboyskjorte, Vero Moda, Kr 179,95
Sort Blazer, Vero Moda,  Kr 400,-
Frynsehalskæde, TopShop, Kr 199,-
Armbånd med frynser, TopShop, Kr 179,-

SKO/STØVLER
Sorte pumps med chiffonpuf på hælen, COS -Kr 995
Røde sko af mærket Chie Mihara, udlånt af Shoots, Østerbrogade – Kr 1999,- (Fantastisk butik – besøg dem!)
Sorte “træskostøvler” Ganni udlånt af Blow, Østerbrogade , Kr 1399,- (Dem bliver du nødt til at eje, de er SÅ skønne at have på)

Judis kjole er af mærket “Stop Starring“, fra Sneaky Fox – Kr. 1499,- En af mine yndlingsbutikker, Rockahula fører også mærket.

Skriv til judi@stiltjek.dk, hvis du har yderligere spørgsmål

KH Judi

posted by Judi in Uncategorized and have Comments (3)

Mmmmake-up! Inglot endelig i DK

Jeg er lige kommet hjem efter at have været til reception i den nyligt åbnede Inglot Cosmetics butik i Fields. Når jeg køber makeup til mig selv og til mine kurser, så plejer jeg altid primært at bruge produkter fra MAC. Men jeg må sige, at jeg er blevet overrasket over kvaliteten af Inglots produkter. Alt er lækkert og i topkvalitet.

Produkterne findes i forskellige kvaliteter, alt lige fra den mere almindelige linie, til højpigmenterede produkter, som er SÅ smukke.

Lav dit eget system – din egen makeuppung i én boks
Systemet er bygget på, at du kan sammensætte dine egne bokse, med de produkter du har brug for. Du kan fx samle en æske, med mineralpudder, blush, læbestift og dine yndlingsøjenskygger. Så behøver du kun at tage én boks med, når du skal på arbejde eller i byen.

Skønt personale og ingen parabener
Produkterne er parabenefri og naturlige og kan let blendes, så din makeup bliver flot og naturlig eller vild og dramtisk.

Personalet er yderst kompetent og venligt (venligt og åben er meget vigtigt for mig) og butikken gør brug af højteknologisk lys, så du kan se makeuppen, som om du stod i dagslys.

Så gør dig selv en tjeneste, smut forbi 1ste sal i Fields og prøv produkterne, som er lidt billigere end MACs.

KH Judi

ps. Jeg arbejder for Oplevelsesgaver.dk (stil og makeup kurser) og d. 18. december kl. 13, vil vi lave en event i Fields.

posted by Judi in Uncategorized and have No Comments

Hurtig, billig og sofistikeret

Nej, der er ikke tale om nogen letlevende M/K, men en hurtig måde at opgradere en tilsyneladende “kedelig” kjole på.
Kjolen ligner en sæk når den hænger på en bøjle, men på er den total timeglasskåret og 50′er agtig.Tjek også “brochen” og vinterens absolut bedste køb, sølvræven.

Den seje brillebroche er oprindeligt et hårspænde fra Rockahula, og  jeg har limet en sikkerhedsnål bagpå. Jeg kunne jo ikke selv se den, når den sad i nakken. Pris 49 kr + lidt lim. Den vil give selv den mest kedelige, sorte bluse lidt kant.

Sæsonens bedste køb for mig har været min sølvræv. Den er selvfølgelig ikke ægte, men den er super-glamourøs! Jeg bruger den sammen med kjoler, men også med mine vinterjakker, som bliver som nye med den på. Pris 399 kr. fra Saint Tropez.

Jeg har købt kjolen i IC Companys outlet på Langelinie. Der var mange tilbage, for den ser simpelthen SÅ kedelig ud, når den hænger. Vi taler sæk og gammel, østtysk dame her. Men på er den super-smuk. Den er figursyet og har de smukkeste slidser ved ærmerne. Jeg gav 600 kr. for den, hvilket er et scoop. Den kan VIRKELIG anbefales!

posted by Judi in Uncategorized and have Comments (2)

Jeg har et øjenbryn at plukke med dig

Pluk dine øjenbryn og få en hurtig og gratis ansigtsløftning!
Nej, det er ikke en af decembers mange giveaways, men et faktum. Jeg plukker mange bryn på mine kunder, da det gør en kæmpe forskel. Du kan gøre det selv, og det koster ikke en krone.

Less (plucking) is more!!!
Lad nu være med at plukke dine bryn FOR meget. Brede øjenbryn hører ungdommen til (ja, kig du bare på dine teenagebilleder), så lad være med at skam-plukke dem, bare fordi en eller anden trend dikterer det. De gror nemlig ikke ud igen, hvis du plukker dem tynde igen og igen. Så bliver du bare en af de damer, der konstant ser overrasket ud.

Tre Punkter
Niki Welsh forklarer det godt på videoen, så se den. Men du kan også finde de tre punkter ved at tage en blyant og holde den lodret op langs 1.næse, øje, bryn. 2.Det næste punkt (buen) ligeledes fra næsen og langs iris og op. 3. Det sidste punkt går også  i en skrå linie fra næsen og langs øjets yderste kant.

Fremhæv, tegn op, fyld ud
Det er meget få mennesker, der er flotte med helt sortmalede øjenbryn. Til vores danske hud bliver det ofte for hårdt. gå efter en tone som lægger tæt på din naturlige hårfarve. Jeg bruger ofte en pensel til tegne brynene op med, men det er den fjerlette blyant fra MAC, som er blevet min nye  favorit. Den findes i flere farver og ser meget naturlig ud. Afslut med en klar eller brun øjenbrynsgele.  Blyant 130 kr og gele 120 kr. Begge dele fra Mac. Held og lykke, KH Judi

Ps. Har du brug for en personlig stylist eller et stil-og makeupkursus, så ring til mig på 22903078 eller skriv til judi@stiltjek.dk

posted by Judi in Uncategorized and have No Comments

De heldige vindere…

Kære læser

Så er vinderen af den smukke kæde fra Nørgaardthomsen fundet. Det blev Gitte Glipstrup, fordi hun skal skifte det lille guldsmykke ud med noget mere powerfuldt. Det er der brug for med den opgave hun står overfor – 50kg på 500 dage. Godt gået.

Jeg ville gerne give et til jer alle, men har kun ét. TAK FORDI I DELTOG.

Shapewear konkurrencen er også slut og præmierne er sendt til vinderne.

KH Judi

PS. Hvis du mangler en god idé til en julegave, så følg med, for jeg vil løbende komme med forslag her på bloggen.

posted by Judi in Uncategorized and have Comment (1)